På denne side kan du læse om bådtyperne og om hvordan du kan blive medlem. I ARK ror vi både kajak, inrigger og sculler.
Hvad skal jeg gøre? Hvis du vil være medlem af ARK, skal du tage ned i vores klubhus på Islands Brygge og få en "optagelsesansøgning", som du skal udfylde og sende til bestyrelsen. I løbet af foråret afgør vi, hvilke nye medlemmer der bliver optaget. Det er kun disse personer, der får besked. Hvis du ikke har hørt noget inden den 20. april, er du ikke kommet ind. Vi gemmer ikke ansøgningerne efter den 20. april, så hvis du fortsat ønsker at blive medlem skal du derfor søge igen. Hvis du allerede er frigivet fra en anden klub skal du kontakte rochefen eller kajakchefen.
INRIGGER Inriggeren er en relativ bred bådtype. Den er søstærk og dermed velegnet til at ro længere ture på åbent hav, men i Københavns Havn, hvor den forholdsvise stærke trafik kan skabe uroligt og oprørt vand, er inriggerens sødygtighed også en stor fordel.
Roerne ror med ryggen mod stævnen og hver roer ror en åre. I bådens agter sidder en styrmand. Der findes to typer inriggere: 2åres og 4åres.
Inriggerkurser For at ro inrigger skal du gennemgå et kort kursus, hvor du lærer det mest grundlæggende om båden og om roteknik. Et kursus består af mellem 6 og 8 ture i inrigger sammen med ARKs instruktører. Kurset finder sted i Københavns Havn. Når du har gennemgået kurset, blevet vurderet sikker og dermed er frigivet roer, kan du sammen med en af ARKs styrmænd gå på vandet så ofte du vil. Hvis du vil starte med at ro i ARK skal du aflevere et svømmebevis der dokumenterer, at du kan svømme mindst 600 meter. KAJAK
I ARK ror vi tur- og kapkajakker, men ikke havkajakker. ARK har et seriøst træningsmiljø for kajakroere og har gennem årene markeret sig stærkt i kajakmiljøet. Vi råder også over polokajakker, der dog mest bliver brugt til sjov og leg.
Kajakkurser For nye kajakroere er der hvert år instruktionskurser hvor du lærer de grundlæggende teknikker og sikkerhedsbestemmelser. Hvis du vurderes egnet bliver du efter endt instruktion, hvilket giver dig ret til ro en tur når du vil. SCULLERSculleren er en outrigger og er kendetegnet ved at være smal og hurtig. Dermed er sculleren en typisk kapbåd. Båden er velegnet til stille vand. Roeren ror med ryggen mod stævnen og ror med to årer.
ARK råder over både singel-scullere og dobbelt-scullere. I ARK skal du være frigivet i inrigger for at ro sculler. Hvis du er frigivet i sculler fra en anden klub kan du få overført din scullerret og starte uden at gennemgå kursus i inriggerroning. I så fald kan du kontakte rochefen.
januar 06 2006 19:13:55 | 15330 Fremvisninger -  |
|