ARK
Forside September 09 2010 11:49:23
Om ARK
Kort om ARK
Vores værdier
Nyt medlem
Firma events
Ungdomsafdeling
Børneroning
Klubbladet
ARK's bestyrelse
ARK's Lov og Reglement
Resultater
Udlån af både
Links
Kontakt
Adgang til medlemsområde
ARKEN - Klubbladet

Medlemsområde
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
Kort om ARK
Således begyndte det
ARK har en lang og omskiftelig historie bag sig. Således er Amager Ro- og Kajakklub klubbens tredje navn i de lidt over 70 år klubben har eksisteret.

ARK blev stiftet den 14. juli 1931. Dengang hed klubben Arbejdernes Roklub og Klubbens fundament var primært inriggerroning. I starten af 1900 tallet var rosport en idrætsgren for den velstillede del af befolkningen. Arbejdernes Roklub blev stiftet som modvægt til dette og man havde en stor tilknytning til den socialdemokratiske del af arbejderbevægelsen, bl.a. var tidligere statsminister Stauning medlem af Arbejdernes roklub i de unge dage.

Images: klubben.jpg

Under krigen
Under besættelsen blomstrede mange roklubber – også Arbejdernes Roklub, og man så sig til sidst nødsaget til at stoppe for medlemstilgangen, men i efterkrigstiden gik klubben dog trange tider i møde, og i slutningen af 1940’erne gik det kraftigt ned ad bakke. En af årsagerne var, at det gik af mode at skilte med sit tilhørsforhold til arbejderbevægelsen – og som en konsekvens deraf skiftede klubben i 1951 navn til Amager Roklub.

Modgang
Frem mod 1965 gik klubben endnu mere i sig selv, og i 1966 overvejede man at lukke klubben. Klubben overlevede dog trængslerne, blandt andet ved en fusion med naboklubben Bryggens kajakclub i 1968.. Denne sammenslutning skete under navnet Amager Ro- og Kajakklub, men allerede i 1970 gik man hver til sit, dog beholdte ARK sit nye navn og sin nye sportsgren: kajakroning. I de følgende år fortsatte ARK sin tur mod afgrunden, og man havde til sidst kun to medlemmer.

En moderne klub med fokus på ungdom

Vendingen indtraf i 1974, da Rudolf Krag, og over 30 medlemmer fra Københavns Roklubs ungdomsafdeling, meldte sig ind i ARK. De kom med drømmen om at opbygge en roklub for ungdommen efter moderne principper. Med Rudolf som den afgørende drivkraft, har ARK udviklet sig til den klub den er i dag. Man har stille og roligt fået styr på økonomi, bådpark og organisation, så klubben i dag har mulighed for at tilbyde de mange muligheder du kan læse om på hjemmesiden.

Omgivelserne
ARK ligger for enden af Islands Brygge og er omgivet af Amager Fælled, Nokken og Københavns Havn. Med de stille omgivelser er ARK ikke blot en roklub, men også et attraktivt åndehul midt i byen.
ARKs placering inderst i Københavns Havn er gunstig for roning. Vi ror i hele havnen og har dermed et stort og varieret rofarvand, der inkluderer Københavns Havn og kanalerne, området syd for slusen ved Sydhavnen, samt det åbne stykke af Øresund mellem Helgoland og Hellerup. På grund af beliggenheden i havnen kan vi ro hele året rundt.

Stemningen: sådan lidt familieagtig
Mange af klubbens medlemmer bruger også klubben til andet end blot at ro. Plænen med udsigt til havnen bruges til at sole sig på og læse avis. Mange mødes for at løbe sammen på Fælleden, motionere i ARKs motionsrum eller blot hænge ud, sludre og sågar se TV. For mange af klubbens medlemmer er ARK på en og samme tid et opholdssted, hvor man kan udfolde sine fritidsaktiviteter og en roklub.

ARK er en klub, der fungerer på grundlag af frivilligt arbejde. Det vil sige at ingen i klubben får løn for deres arbejde. Vi fastholder, at det er medlemmernes ansvar at klubben fungerer og at alt lige fra både til klublokaler vedligeholdes. Langt den største del af klubbens omkring 300 medlemmer er mellem 20 og 40 år, men i ARK er der naturligvis også ungdomsroere under 18 år og vi har også plads til ældre kajak- og inriggerroere.

Der er gode muligheder for at lære nye mennesker at kende i klubben. Ud over roning arrangeres fester, ugentlige grillaftner, ferieture og andre fællesaktiviteter, hvor klubbens medlemmer samles.

Lidt tilbagelænede
Selvom ARK har en lang og begivenhedsrig historie, så adskiller ARK sig måske fra andre roklubber ved, at vi ikke går så forfærdeligt meget op i, hvordan man bør gøre eller hvordan man gjorde for 30 år siden. Nogle vil mene, at fordelene ved den lidt frie tone i ARK er, at man kan være i klubben uden at skulle opføre sig på en bestemt måde, eller tage kunstige hensyn. Andre vil mene, at der er ulemper ved dette frisind: for eksempel har kvinder og mænd fælles bad, og der hersker en til tider kontant men dog kærlige tone i klubben.

Roning i ARK - en blanding mellem motion og elite
Hvis ARKs medlemmer ikke går så meget op i, hvordan klubbens sofagruppe ser ud, eller om kvinder og mænd bader sammen, så går de til gengæld meget op i at ro.
ARK råder over en bådpark bestående af inriggere, kajakker og scullere. Den største del af ARKs medlemmer er motionister, der ror enten kajak, sculler eller inrigger. Men ARK har her ud over en del kajakroere på elite plan, og dermed en del træning på eliteniveau.
I ARK finder du altså eliteroere, ambitiøse motionister, helt almindelige små-ambitiøse motionister og endelig har ARK naturligvis også nogle roere, der bare synes, at det er dejligt at være lidt på vandet, nyde vejret og Københavns Havn og måske hygge sig med gode venner. Vi har med andre ord plads til det hele.

Motionsrum, aktiviteter og sauna
I ARK finder du ud over kajakkerne, inriggerne og scullerne også forskellige motionsfaciliteter. ARK har både kajak- og ro-ergometre, hvor man kan træne sit rotag og motionere. Her ud over er der bordtennis, et vægtløftningsrum, samt en sauna, som bruges flittigt af klubbens medlemmer, når vinterroningen går i gang.

Ud over vinterroning tilbyder ARK også sine medlemmer, at de i løbet af vinteren kan deltage i svømning, yoga eller cirkeltræning. Vinteraktiviteterne er gratis, når man er medlem af klubben.

januar 06 2006 18:28:2014507 Fremvisninger - Udskriv
Vejret i ARK lige nu

Middelvind
3.7m/s fra ENE

Vindstød
8.5m/s

Temp.
17.9°C

Vand Temp.
15.6°C

ARK takker for støtten

Faste arrangementer

Fællesroning - man. 17.30
Fællesroning - ons. 17.00
Handicap - ons. 17.20
Fællesroning - søn. 10.00


Kom og vær med!

Copyright © 2010 ARK | Det er ikke tilladt at benytte tekst, billeder eller lign. fra denne side, uden skriftlig tilladelse